Jeg kan nemt glemme, hvor meget der egentlig kan ske på et arbejdsår.
For det virker som om, at den ene måned bare tager den anden. At jeg bare rykker mig lidt ad gangen.
Lidt ligesom at se sig selv i spejlet, og tænke “at mit ansigt ikke har forandret sig synderligt de seneste år” 😀.
Men jeg rykker mig, ikke fordi jeg skal, men fordi jeg har lyst til at udfordre og udvikle mig (undskyld, Svend Brinkmann).
Jeg rykker mig mod en Data Engineer rolle. Det er sgu ikke nemt! Men jeg har lysten til det, og syntes at det er interessant, samt en udfordring, at arbejde med hele opsætningen af data-flow fra A – Z. For må ærligt sige, at det med at lave dashboards, finde korrelationer, det bliver på et tidspunkt automatiseret. Så håber at mit mindre sporskifte, er med til at gøre min arbejdsprofil bæredygtigt på længere sigt. For skal immervæk være på arbejdsmarkedet i en del år endnu. For de nye teknologier der er der nu, og dem som kommer, er med til at automatisere mange forskellige profiler og arbejdsopgaver. Inklusiv inden for mit eget felt.
For kan allerede mærke nu at de nye teknologier, kan rykke på mine nuværende arbejdsopgaver. Bare den nye altvidende ChatGPT, en virkelig anvendelig chatbot, kan nemt fortælle hvordan jeg laver data analyse med min kode-værktøjskasse. Men det er et tveægget sværd, for der er både positive vinkler, og problematikker ved de nye teknologiers indtog på vores arbejdsmarked.
Teknologi kan hjælpe mig i mit analysearbejde, til at finde korrelationer jeg ikke lige havde for øje eller bygge en dokumenteret SQL/PySpark kode. Men samtidig er risikoen der også, at det arbejde jeg laver nu, ikke behøver en menneskelig hjerne om fem år. Who knows!
Men heldigvis er jeg en del af et godt team. Er så glad for vores lille Yousee Data Team: Bare Kasper, Louise og jeg. Vores fokus er på en ensartet datakvalitet fra A – Z (blandt de 1000 andre ting vi arbejder på). Det er en pænt stor opgave. Derfor sørger vi for at fejre de små ting undervejs. Og når livet bliver lidt hårdt, så støtter vi hinanden, da vi har et rigtig godt kammeratskab.
For jeg har en 2 årig og kræft i den nærmeste familie, så er tiden med familien det vigtigste. Så er taknemmelig for, at have en arbejdsplads med plads til hjemmearbejde, kunne hente tidligt og generel rummelighed over for alle de bump på vejen, som jeg oplever.
Så, jeg ser ind i et 2023, med rig mulighed for at udvikle og udfordre min værktøjskasse. Det bliver spændende, og får sikkert råbt af skærmen når jeg ikke kan finde løsningen på en fejlmeddelelse.