Hej, jeg hedder Kristoffer

Hej

Det er vist på sin plads med en lille præsentation af mig.

Mit navn er Kristoffer. Jeg er i slutningen af 30´erne og bor med min smukke og kloge kæreste Nina. Sammen har vi Holger, som lige er rundet 2 1/2 år. Vi har boet på Christianshavn, men er fornylig flyttet til et stille parcelhus i Hedehusene.🏠 Nå ja… og så er jeg oprindeligt uddannet elektriker, men har skiftet branche. Jeg fandt lyset i databaser, excelark og adfærdsdata.

Til daglig arbejder jeg i Nuuday (tidligere TDC) 🏦. Her kigger jeg ned i TV og streaming data på vores YouSee platform. (Og nej, jeg kan ikke få Discovery tilbage i din tv-pakke.) Er meget sportsinteresseret, så en del af min tid går med det, hvor jeg bl.a. skriver data artikler til FCK fan magasinet Brølet.

Jeg har en forkærlighed for at oversætte det kedelige data-sprog til noget, vi alle kan forstå. Derfor har jeg lavet profilen “Min Data” på Insta 👈 og Facebook 👈, for at hjælpe en masse mennesker med at forstå vores data.

Tak fordi du følger med her. 

God dag,

Kristoffer.

Læs mere om data her 👇