Jeg er selv stor fan af dokumentarer. De kan være med til at belyse et emne hvor du kan få øjnene op for, hvordan verden hænger sammen.
Jeg har lavet en samlet liste over, hvad jeg syntes du skal se, indenfor områderne teknologi, overvågning og kunstig intelligens. Håber at du finder nogle af dem interessante. DOX startede d. 15/3 og slutter d. 26/3.
(Beskrivelserne af filmene er taget fra CPH:DOX hjemmeside)
Total Trust
Den første, store film om det kinesiske overvågningssamfund er en foruroligende fortælling om teknologi, magtmisbrug og (selv)censur i det 21. århundrede. Fortalt gennem to kvinder, der kæmper hver sin kamp for retfærdighed i det digitale fængsel.
The Zizi Show
‘The Zizi Show’ er en deepfake drag-kabaret, hvor en virtuel scene danner ramme for et banebrydende nyt show med et twist. Projektet undersøger, hvad kunstig intelligens kan lære os om drag og omvendt.
PHANTOM PARROT
Afsløringen af tophemmeligt, britisk overvågningsprogram får dominobrikkerne til at vælte i en mørk og knivskarp film om teknologi, rettigheder og strukturel racisme – og om en mand med mod til at sige fra.
SOPHIA
En robotmager i pengenød og hans elektroniske datter er stjernerne i en skæv og bittersød film om store drømme i en kapitalisk virkelighed, og om hvad det vil sige at være et rigtigt menneske. Co-instrueret af Crystal Moselle (CPH:DOX-hittet ’The Wolfpack’).
ENT- (MANY PATHS VERSION)
‘Ent-’ handler om kvanteteknologi og dens evne til at opløse computerens binære verden af 0- og 1-taller. I dette spil navigerer du som spiller i ikke-binære landskaber og møder indviklede former og hybridvæsner.
CONSENSUS GENTIUM
‘Consensus Gentium’ er en film, der udspiller sig i en fremtid med overvågning og forudindtaget kunstig intelligens. Designet til at blive oplevet på en mobiltelefon “ser” filmen tilbage på dig og tilpasser fortællingen efter dine øjnes bevægelser.
CYBORG: A DOCUMENTARY
Kunstneren Neil Harbisson er født farveblind, men en antenne boret ind i hans kranium sætter ham i stand til at høre farver og i dag er han verdens første officielt anerkendte cyborg. Mød en mand, der måske er prototypen på fremtidens menneske.
MAKE PEOPLE BETTER
Nervepirrende high tech-thriller om genetisk manipulation af mennesker, etiske gråzoner og evnen til at styre evolutionen, krydret med storpolitiske kampe mellem USA og Kina. Tankeprovokerende science fiction fra en fremtid, vi allerede lever midt i.
THE YOUTUBE EFFECT
Et deep dive ned i internettets ultimativt største kaninhul. Alex Winters vildtvoksende high speed-essay om teknologi kaster et grundigt og tankeprovokerende blik på de mange virkeligheder, som vi lever i på samme tid.