Data i Sport | Lønudgifter i Superligaen: Hvordan fordeles pengene på banen?

Lønudgifter til spillere er en af de største poster i enhver professionel fodboldklubs budget, og de kan afsløre lidt om klubbernes prioriteringer, strategi og ressourcer. I denne analyse dykker vi ned i lønstrukturen for klubberne i Superligaen.

Ved hjælp af data fra Capology ser vi nærmere på, hvordan de samlede årlige lønudgifter fordeler sig blandt klubberne – både i absolutte tal og som procentdele af den samlede liga. Vi går også et spadestik dybere for at forstå, hvordan lønbudgettet er opdelt på forskellige positioner: målmænd, forsvar, midtbane og angreb.

Hvilke klubber bruger mest? Er der positioner, der prioriteres særligt højt i forhold til løn? Læs med og få indsigt i, hvordan pengene flyder i Superligaen.

* Husk at data skal tages med et gran salt, at lønudgifterne er estimater men også om den enkelte spiller lige er midtbane eller angreb i deres data *

Lad os komme i gang!

Det store overblik

Lønudgifterne i Superligaen viser en markant skævhed mellem top og bund, hvor FC København klart dominerer med et samlet budget på næsten 170 mio. kr. Midtjylland følger efter med 85 mio. kr., mens klubber som Silkeborg og Viborg ligger langt nede med under 30 mio. kr.

Det skaber en tydelig kløft, hvor topklubberne har ressourcer til at tiltrække profiler, mens klubberne i den anden ende af tabellen må være kreative og omkostningseffektive i deres tilgang.

Overblikket i procent fordeling

Denne graf er bare for at sætte procenter på. På hvor mange procent den enkelte klub, har ud af alle klubbernes samlede totale lønudgifter.

Her står FC København for hele 27% af den samlet sum. Så der er langt til FC Midtjylland med 14%. Når vi tager Brøndbys 11% med, så står Top 3 for 52% af hele kagen. Resten af de ni klubber, deler de resterende 48% i mellem sig.

Bund 6: Prioritering af økonomiske ressourcer

I “bund 6-klubberne” i Superligaen ser vi en helt anden økonomisk tilgang sammenlignet med Top 6. Lønbudgetterne er væsentligt lavere, hvis vi ser bort fra Brøndby, men der er stadig variationer i, hvordan klubberne prioriterer ressourcerne på tværs af kæderne.

Lyngby og SønderjyskE har mere balancerede budgetter, hvor lønnen fordeles jævnt på tværs af kæderne. Det kan tyde på en strategi, der vægter stabilitet og holdets samlede struktur over enkeltpositioner. I kontrast ser vi Vejle, der har en tydelig prioritering af forsvaret, med den største del af deres lønbudget allokeret hertil. Dette kan indikere et defensivt fokus i deres kampstrategi.

AaB viser sig også som økonomisk forsigtig klub, klart grundet nylig oprykning, men de har klare investeringer i angrebet og forsvaret. Samme tendens har Lyngby BK, dog væsenligt højere post på målmændene. Generelt kan “bund 6-klubbernes” lønudgifter afspejle deres kamp for overlevelse i ligaen, igen bortset fra Brøndby, som nok kommer op i Top 6 inden Grundspillet lukker. Så ressourcerne bruges målrettet på nøglepositioner, og især på forsvaret da fem ud af seks af klubberne bruger flest lønkroner på den kæde.

Top 6: Den økonomiske magtdemonstration

FC København skiller sig tydeligt ud som lønførende i Superligaens Top 6 med markant højere lønudgifter i samtlige kæder. Klubben investerer næsten ligeligt i forsvar og angreb, hvor midtbanen har et lavere lønniveau. Denne strategi reflekterer deres position som ligaens økonomiske kraftcenter, hvor pengene bruges så bredt som muligt for at sikre kvalitet i hele truppen.

FC Midtjylland balancerer deres budget på tværs af kæderne, men stadig med en klar overvægt på forsvaret og angrebet.

Klubber som Silkeborg og Randers prioriterer deres midler forskelligt. Silkeborg har en klar vægt på forsvaret, mens Randers placerer en betydelig del af deres lønninger i forsvaret og deres angreb.

Netop Silkeborg og Randers har væsentligt lavere lønbudgetter og fremstår som ligaens økonomisk effektive klubber. Silkeborg skiller sig særligt ud med det laveste lønbudget i Top 6, hvilket understreger deres evne til at få resultater ud af færre ressourcer.

Kredit:

Data er fra Capology.

Billede af Canva’s AI

Læs mere om data her 👇