Min Data: Top 3 Data Nyheder – Uge 51

Top 3 Data Nyheder - Uge 51

Ja okay, skrev godt nok at det var sidste omgang, i sidste uge. Men så kom der lige en masse interessante indlæg ind om vores data.

Så, for sidste gang i år (lover) er der tre nyheder fra sidste uge omkring min og din data.

Det handler om:

  • Zuck vil eje din “virkelighed”
  • Deloitte undersøgelse om digitale trends
  • Datatilsynets Julekalender er et kig værd

God læselyst!


1. Mark Zuckerberg vil eje virkeligheden

Hvorfor er det vigtigt at vide? Eske har skrevet et meget vigtigt indlæg, omkring “Metaverset”. Metavers er en virtual reality-verden, dvs en virtuel verden hvor der en repræsentation af dig. Her kan du være den du vil, fra enhjørning til “bare” dig selv. Zuck går efter at Metaverset ikke bliver en separat verden, men en komplementær verden, tæt forbundet med den virkelige verden. Men vil vi overlade det til Zuck og hans udviklere, at bygge denne verden i isolation? Det er det Eske sætter spørgsmålstegn ved.

Dem, der skal bygge metaverset, bliver nemlig hurtigt dem, der kommer til at sætte regler for alt fra betalinger og ejerskab til had og overfald. (Eske Vinther-Jensen)

Læs hans pointer her 👇

Link: https://www.altinget.dk/artikel/mark-zuckerberg-vil-eje-virkeligheden


2. Onlineoplevelsen i bytte for privatliv

Hvorfor er det vigtigt at vide? Deloitte har udgivet deres årlige trend-analyse, der kigger på vores digitale vaner. Her er der forbedrings potentiale i at udbrede viden om databeskyttelse, ifølge rapporten. Selvom flere og flere stopper med at bruge én eller flere sociale medier, pga bekymring om hvordan deres data bliver anvendt. Så er der samtidig en modsatrettet tendens, hvor nogle ønsker en skræddersyet online oplevelse med annoncer baseret på deres brugerdata.

På den ene side bekymrer forbrugerne sig fortsat om deres privatliv. Men på den anden side lægger brugerne også deres bekymringer til side for at drage fordel af en optimal internetoplevelse.

Jeg skal ikke fortælle dig om du skal lukke alle dine sociale medier ned eller ej, men du skal være klar over hvad du videregiver. Hvis du er interesseret i hvad dine apps, sender af data, og hvem de sender dem videre til, så læs bonus nyhed nr 1.

Læs hele undersøgelsen her 👇

Link: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/technology-media-and-telecommunications/topics/digital-consumer-trends/the-online-experience-in-exchange-for-privacy.html


3. Digitale julehilsner og phishing

Hvorfor er det vigtigt at vide? De gode mennesker i Datatilsynet, har lavet en super informativ Julekalender, hvor de gennemgår forskellige emner i deres 24 låger om databeskyttelse og sikkerhedsbrud.

Jeg har linket til låge nr. 13, hvor Allan taler om “Phishing”. Så hvis du er kørt død i Kometernes Jul eller Tidsrejsen, så giv Datatilsynet et læs eller lyt.

Se Allan tale om Phishing 👇

Link: https://www.datatilsynet.dk/datatilsynets-julekalender/13-december-


Bonus 1: iOS 15.2 giver ekstra privacy funktion og Digital arv

Til jer med iOS telefoner, så er der nogle vigtige opdateringer klar. Bl.a. kan du tjekke hvilke apps, der bruger dine data, og hvem de sender dem videre til. Samt det Apple kalder “Arvekontakter”, hvor du kan giv dine nærmeste adgang til dine data, når du er død.

Bonus 2: AI-kunstner: Værket kommer til live, når teknologien bryder sammen

Jake Elwes, har udtænkt og kodet verdens første deepfake cabaret. Læs mere i artiklen, eller se showet her: https://zizi.ai/

Link: https://pro.ing.dk/datatech/artikel/ai-kunstner-vaerket-kommer-til-live-naar-teknologien-bryder-sammen?

Læs mere om data her 👇