Så er der interessant læsning af de, efter min mening, tre vigtigste nyheder fra sidste uge omkring din data.
Det handler det om:
- ulovlig logning af teledata
- Otto delte sin lokation 482.696 gange
- detaljerede lokationer af ansatte i Forsvaret og Politiet
God læselyst!
1. »Vi har en masse champagne med, så lad os drikke det som gravøl og lad os samle flere penge ind, så vi kan komme i Højesteret«
Hvorfor er det vigtigt at vide? Foreningen imod Ulovlig Logning, kører en sag i landsretten mod den siddende ansvarlige minister på området, justitsminister Nick Hækkerup. Grunden er at få Folketingets såkaldte logningsbekendtgørelse, som giver politiet adgang til telekunders data, kendt ulovlig. Denne indsamling af logningsdata er flere gange kendt ulovligt af EU-Domstolen. Men har været benyttet i straffesager mod borgere i Danmark.
Det virker helt hen i vejret, at vi i Danmark kan anvende data, som EU-Domstolen har kendt ulovlig. Meget enig i Jørgen´s citat. 👇
»Men jeg er imod registrering og overvågning. Jeg har svært ved at se, hvorfor man må gennemføre logning, selv om det faktisk er ulovligt. Det skulle lige være os, der gjorde noget ulovligt. Så ville der blive reageret«
Læs mere her 👇
2. Otto Jensen blev overvåget hvert minut – af sin mobil
Hvorfor er det vigtigt at vide? Det her er desværre en klassisk sag. Vi downloader apps, ofte er de “gratis” (det vil sige at du betaler med din data). Det data bliver videresolgt til en datakøbmand, som så sælger “anonym” data videre. Men lokationsdata er ikke anonymt. En simpel vejr-app har 482.696 registreringer i datasættet om Otto – det svarer til, at hans fysiske position er blevet noteret rundt regnet hvert minut.
Det burde være klart mere tydeligt, hvilken data dine app´s opsamler, som potentielt sælges videre. Så gør som Otto, og lav en kritisk gennemgang af dine app´s.
Han vil nu forsøge at finde ud af med hvilken ret den engelske datakøbmand har indsamlet og videresolgt hans data. Otto Jensen er desuden i gang med en kritisk gennemgang af sine mobilapps for at forhindre et fremtidigt misbrug af hans lokationsdata
Læs og se en grafisk gennemgang i artiklen 👇
Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-03-otto-jensen-blev-overvaaget-hvert-minut-af-sin-mobil
3. Ansatte i Forsvaret og politiet overvåget via deres mobiler: – Det er ret skidt
Hvorfor er det vigtigt at vide? Denne har relation til ovenstående med Otto. Men i denne artikel, kan det have store konsekvenser. Det omhandler nemlig medarbejdere fra eksempelvis Forsvarets Efterretningstjeneste.
Så, husk den lille sladrehank i lommen, og se om du ikke bare skal have slået “placering” eller “lokation” fra generelt(?).
Læs hele historien her 👇