#FodboldDataFredag nr. 6

Så kom Superligaen i gang igen. Derfor tid til en hurtig #FodboldDataFredag.

Selvom vi kun er 3 runder inde, så tager vi lige en status på hvordan holdene har klaret sig indtil videre.

Find forklaringer på datapunkter til sidst i denne post. Jeg fokuserer først på antal point og forventet antal point.

Her er det klart Silkeborg, som ikke har fået de point de burde. Har fået 3 point, men burde være 5,4 point. Mens topholdene har overpræsteret point mæssigt.

Men for at score et mål, skal der skud mod kassen. Hvis vi kigger på skud pr 90 min, så har AGF, OB og SIF flest. Så SIF har haft muligheder nok, og har samtidig en høj % der rammer målet (% on target).

BIF og HIF kommer ikke til så mange skud, og dem kommer rammer ikke så ofte målet, som de andre klubber.

Et andet parameter jeg ynder at kigge mod er progressive løb (pr. 90 min).

Her ligger FCN i top, grundet deres spillestil med spil langs jorden og hurtige folk, som kan drive bolden fremad.

Her havde jeg forventet at FCM havde flere af disse løb, med spillere som Isaksen, Paulinho og Chilufya.

Når man skal vurdere det defensive mindset, så er PPDA (Passes Per Defensive Action) et godt parameter.

Her er det meget interessant at HIF er i top. Dvs. tillader færrest afleveringer i deres forsvarszone. Så de er aggressive i deres pres, kontra VFF og RFC. Det kan selvfølgelig afhænge af de modstandere hvert hold har mødt i de første tre kampe.

Kredit:

Data er fra Wyscout. Data er inkl. straffespark.

Data Forklaringer:

  • Skud på mål i procent: Procentdelen af skud, der er rettet mod målet og resulterer i en redning af målmanden eller et mål. Det bruges til at evaluere præcisionen og effektiviteten af et holds eller en spillers skudfærdigheder.
  • PPDA (Passes Per Defensive Action): Antallet af modstanderens pasninger, der tillades af et hold, før de iværksætter en defensiv handling som tackling, interception eller blokering. Det bruges til at vurdere et holds intensitet og aggressivitet i forsvaret.
  • Progressive løb: Er et kontinuerlig løb med boldkontrol af én spiller der løber frem ad banen, som derved forsøger at trække holdet væsentligt tættere på modstanderens mål.

Læs mere om data her 👇