Tid til en #FodboldDataFredag Speciel.
Jeg sætter fokus på de to særledes interessante kampe mellem FC København og Sparta Prag. Sikke en rutsjebanetur fans og spillere var på, men til sidst kom sejren hjem til FCK, og muligheden for Champions League.
Jeg syntes det kunne være interessant at sammenligne de to kampe, fordelt på tidsintervaller, på de samme parametre. Så nedenstående analyse er af hjemmekampen (1) for FCK, markeret med en fed farve. Mens udekampen (2) er med en “sløret”/fadet farve. Forklaringer på datapunkter til sidst i indlægget.
Lad os se på xG for de to kampe
(Note: data er uden ekstra tid og efterfølgende straffespark fra kamp 2)
xG over de to kampe

Det hurtige mål i Prag, gav selvfølgelig en bedre start, når man ser på xG, ift til hjemmekampen. Her er det først til sidst i hjemmekampen (1), at FCK rigtig kommer til nogle større chancer.
Prag kommer til klart flest xG chancer i deres hjemmekamp (2).
Boldbesiddelsen

Når vi kigger på boldbesiddelse, så sad FCK på spillet i første og sidste del af den første kamp. Mens resten af kampen var mere lige fordelt.
Sparta Prag kom “bedst” ud til anden halvleg på dette parameter, hvor de i begge kampen havde styringen på bolden.
Hvornår i kampen tabte vi bolden?

Dem der så kampen, kan tydeligt huske en del boldtab. Men havde vi så mange? Ja! Her kigger vi kun på tab af bolden på egen tredjedel.
Det er tydeligt at FCK i perioden 31-45+ i udekampen (2) tabte alt for mange bolde, som kunne være scoret på. Prags xG stiger også i samme periode. Ikke godt nok.
Prag peakede med flest boldtab i kamp 1, hvor FCK pressede på (PPDA) og havde bolden. Hvilket resulterede i flere boldtab for Prag.
Totalt for begge kampe havde FCK 42 tab af bold, mens Prag kun havde 26.
Spillede FCK med højt pres?

Det gjorde FCK især i hjemmekampen (1), hvor de i gennemsnit kun tillod Prag 7 afleveringer inden boldtab i de første 15 min. Derimod havde Prag et højt pres i deres hjemmekamp (2). Selvom Prag pressede højt, havde FCK stadig bolden mest i de første 15 min. Hvilket betyder at FCK trak tiden, når de havde bolden.
Stor forskel på FCK’s pres, når vi ser på gennemsnittet af hver kamp. Hjemmekampen tillod de kun 14, mens i Prag 31. Hvor Prag tillod 12 og 13 i to kampe.
Kredit:
Data er fra Wyscout. Data er inkl. straffespark.
Data Forklaringer:
- xG: xG giver os statistisk indsigt i, hvordan holdet har udnyttet deres chancer til at score mål.
- Tempo i kampen: Antal holdafleveringer pr. minut af ren boldbesiddelse.
- PPDA (Passes Per Defensive Action): Antallet af modstanderens pasninger, der tillades af et hold, før de iværksætter en defensiv handling som tackling, interception eller blokering. Det bruges til at vurdere et holds intensitet og aggressivitet i forsvaret.
- Tab af bolden: Enhver handling, der afslutter en besiddelse af det nuværende hold. Eks. hvor bolden ryger ud over sidelinjen eller en mislykket aflevering. I denne analyse, er det tab på egen tredjedel af banen.