Så er der interessant læsning af de, efter min mening, tre vigtigste nyheder fra sidste uge omkring din data. Det hander om løftet pegefinger til coronapas, børnespil apps suger data og data læk hos Facebook.
God læselyst!
1. Det Etiske Råd løfter pegefingeren: Coronapas bør begrænses så meget som muligt
Hvorfor er det vigtigt at vide? Ja, det bliver snart det ugentlige indslag, coronapasset. For det har kæmpe betydning, både databeskyttelsesmæssigt, men også etisk for hvordan det anvendes. Undrer mig over, at regeringen og Folketinget ikke har bedt Etisk Råd om råd og vejledning, inden der blev spændt vilde heste foran coronapas vognen. Opdelingen i et A- og B-hold er uundgåelig. Det virker som om vi er krig, og derfor skal vi tilsidesætte alt, for at besejre fjenden.
det kommer med en pris: Om hvordan vi opfatter os selv som et frit og åbent demokrati, hvor vi nu skal have et pas, der gør, at vi hele tiden kontrolleres. Vi bliver begrænset i vores fri bevægelighed
Læs alle pointer fra Anne-Marie Axø Gerdes, formand, i Det Etiske Råd her 👇
2. Børns spil er hasard med deres personlige oplysninger
Hvorfor er det vigtigt at vide? Hvis du har børn der downloader spil til deres smartphone, så er dette vigtig information. I en rapport udgivet af IDAs Ekspertgruppe for Etik & Teknologi og DataEthics.eu, sætter de fokus på “gratis” apps. Børn downloader spil apps i stor stil, men kan hurtig blive offer for meget målrettet annoncer
Og stik mod FN-konventioner og persondataforordningen (GDPR) bliver alt data om børnenes loginmønstre, indholdsvalg, spilleadfærd, gps-data, kontakter og alt andet i løbet af et nanosekund sendt videre i et kompliceret spind til andre spilfirmaer
Læs artiklen og link til rapporten her 👇
Link: https://ida.dk/om-ida/boerns-spil-er-hasard-med-deres-personlige-oplysninger
3. 533 million Facebook users’ phone numbers and personal data have been leaked online
Hvorfor er det vigtigt at vide? Det er altid vigtigt at være klar over, hvilken data man deler med virksomheder, fordi det potentielt kan blive hacket og lækket. Det er sket hos Facebook, hvor 533 milioner profiler fra 106 lande, ufrivilligt har fået delt deres telefonnumre, Facebook-id’er, fulde navne, lokation, fødselsdatoer, biografi og – i nogle tilfælde – e-mail-adresser.
Så vær opmærksom på, om du får mærkelige emails fra steder som du ikke har skrevet dig op til. Det kan der også bruges af kriminelle til at efterligne dig eller svindle sig til at få dig til at aflevere dine loginoplysninger til Facebook.
Læs mere her 👇
Du kan tjekke din email her, for at se om den har været lækket: https://haveibeenpwned.com/
Photo by Igor Starkov on Unsplash