Så er der interessant læsning af de, efter min mening, tre vigtigste nyheder fra sidste uge omkring min og din data.
Det handler om:
- Covid-19 teknologi til forsat overvågning
- Fokus på Cybersikkerhed til KV21?
- Fodboldspillere: Betal for vores data!
God læselyst!
1. Covid teknologier, som er tæt knyttet til Kina’s statslige overvågning
Hvorfor er det vigtigt at vide? Vera Zhou studerer på University of Washington, men tager et semester i Kina. På baggrund af overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse og varmefølsomhed, blev hun tilbageholdt af lokalt politi. Hendes forbrydelse? Intet. Men de mente at hun kunne gøre noget, som regimet ikke ville bryde sig om, i fremtiden.
Vera er muslim, og det er ilde set i Kina. Det var en mulig årsag til at hun blev tilbageholdt i nogle uger, og derefter skulle møde et bestemt sted hver mandag og synge positive sange om det kinesiske regime.
Kina sælger deres high-tech kameraer til mange lande, inkl. Danmark. Jeg siger ikke at vi får samme tilstande. Men når vores Justitsminister offentligt siger at “overvågning er frihed”, så skal vi huske håndbremsen, inden der går Minority Report i den.
Læs Vera’s historie her 👇
Link: https://www.technologyreview.com/2021/10/11/1036582/darren-byler-xinjiang-china-uyghur-surveillance/
2. Hackere brød ind i kommunes mailkonti og snød sig til 180.000 skattekroner
Hvorfor er det vigtigt at vide? Jeg bor Høje-Taastrup kommune. Én af de 18 kommuner, hvor hackere succesfuldt har fået adgang. i HT var det bl.a. til en mailkonto tilhørende en institutionsleder i kommunen. Personen (dvs hackeren) bad om at få dækket corona-udgifter. Omkring 180.000 kr. blev udbetalt til bankkonti i Holland.
Det er dog ikke kun penge som hackerne har adgang til: “>It-afdelingen oplyser, at sikkerhedsbristen vedrører navne, fødselsdatoer, kontaktoplysninger, cpr-numre, økonomiske forhold, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og helbredsoplysninger.<“
Og det er sagens kerne. Alle landets kommuner ligger inde med massiv data omkring os. Alt fra hvilken dosis piller Ulla skal have hver mandag, til identitets tyveri. Så, hvis der er noget som du skal spørge de politikere du overvejer at stemme på til KV21, så syntes jeg du skal høre hvordan de sørger for at holde din og min data sikker. Nu og i fremtiden. Er der et budget? Dedikeret ansatte?
Læs hele historien i artiklen 👇
3. Professionelle fodboldspillere i opråb: Giv os vores data tilbage eller betal
Hvorfor er det vigtigt at vide? Spiller du penge på sport? Eksempelvis fodbold? Brugen af data i sport er ikke noget nyt. Indsamling, distribution og brug af data er blevet en fast bestanddel af det moderne sportsmiljø. Alt fra klubber til at styre spillerpræstationer til bettingvirksomheder der baserer deres odds på eks. spillerdata.
Hvis din eller min data (eller en spillers) bliver brugt i kommerciel henseende af tredjepartsaktører, så kan du sagtens argumentere for, at jeg burde kompenseres.
Men er det i strid mod GDPR? At distribuere sensitiv data, uden egentlig accept fra spillerne? Det vil tidligere træner Russell Slade sammen med kyndige folk, undersøge. Vi ser nu, stille og roligt, en bølge af initiativer med fokus på kontrol med digitale rettigheder
Læs hele historien her 👇
Link: https://www.bbc.com/news/uk-wales-58873132