Min Data: Top 3 Data Nyheder – Uge 47

Top 3 Data Nyheder - Uge 47

Så er der interessant læsning af de, efter min mening, tre vigtigste nyheder fra sidste uge omkring min og din data.

Det handler om:

  • Stop ulovlig logning
  • Dårlig sikkerhed hos T. Hansen
  • Er Singapore et tekno-utopi?

God læselyst!


1. Organisationer i desperat opråb om ulovlig logning: »Stop overvågningen af os alle sammen«

Hvorfor er det vigtigt at vide? Du og jeg bliver logget hver dag gennem vores teleselskaber. For i Danmark, i strid med EU regler, logger vi teledata på os alle. Hvem vi skriver med, hvorfra og hvor længe. Men forhåbentlig bliver der lavet om på det, fordi der en revision af logningsreglerne i Danmark på i morgen 23/11.

Klart at politiet og efterretningstjenester skal kunne forfølge spor i mulige terrorhandlinger eller anden kriminalitet. Men at jeg har ringet hjem, og fortalt at jeg lige henter en pakke på vej hjem fra arbejde, hvor alt metadata bliver logget af den samtale, er langt overstregen.

»På trods af kritik fra EU-domstolen er det foregået på denne måde i mange år. EU-domstolen har i tre domme gjort det klart, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres telefonsamtaler er urimelig og i strid med privatlivets fred,«

Læs mere her 👇

Link: https://www.version2.dk/artikel/organisationer-desperat-opraab-ulovlig-logning-stop-overvaagningen-os-alle-sammen-1093654


2. Utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger hos T. Hansen

Hvorfor er det vigtigt at vide? “Datatilsynet har derudover lagt vægt på, at T. Hansen i sit system har opbevaret brugernes selvvalgte passwords i klartekst“. T. Hansen har ikke haft styr på deres kundedata. Mildt sagt. En kunde skiftede telefonnummer, og fik derefter adgang til en anden kundes konto, da en T. Hansen konto er knyttet op på et telefonnummer. Samt var det nemt at få tilsendt adgangskode, som var ukrypteret. Deraf “klartekst”.

Så, husk. Brug aldrig kodeord til mere end en side eller tjeneste. Selvom det er nemt at huske, er det også nemt for andre at logge ind som dig. Brug evt. en tjeneste som Last Pass eller 1Password, til at huske din unikke kodeord.

Læs hele Datatilsynets afgørelse her 👇

Link: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2021/nov/ny-afgoerelse-utilstraekkelige-sikkerhedsforanstaltninger-hos-t-hansen


3. Singapores tech-utopi-drøm er ved at blive til et overvågningsstatsmareridt

Hvorfor er det vigtigt at vide? Jeg har været i Singapore. Der er ekstremt rent (og varmt), man føler sig tryk og der er masser af fart på at bruge teknologi så meget som muligt. Singapore gengives ofte som et håbefuldt “tekno-utopi” med et globalt ry som en af de sikreste byer i verden. Men Singapore indfører i høj grad overvågning, da regeringspartiet ser farer overalt. Snart har det lille land i østen 200.000 kameraer, samt bruger de robot hunde til at sørge for at afstandsreglerne under corona bliver overholdt.

“Regeringen har været i stand til at retfærdiggøre indsamlingen og brugen af data med, at dette giver dem værktøjerne til at forbedre styringen og loven. Men den (regeringen) har ikke indført nogen kontrol af sine egne regler.”

Så hvis du har tid til at læse en lidt længere artikel, omkring anvendelse af teknologi i den gode sags tjeneste, men som bliver brugt til at holde styr på immigrantarbejdere og modstandere af regeringen, så er denne noget for dig.

Læs hele historien her (Eng) 👇

Link: https://restofworld.org/2021/singapores-tech-utopia-dream-is-turning-into-a-surveillance-state-nightmare/


BONUS: Nordmænd kan være sjove. Det beviser de i denne “reklame” for, hvorfor det er godt med overvågning.

Se den her: https://twitter.com/sisomm/status/1458698516788826112

Læs mere om data her 👇