Min Data: Top 3 Data Nyheder – Uge 8

Top 3 Data Nyheder - Uge 8

Det virker ret ligegyldigt at skrive denne uges indlæg, mens krudt og kugler ødelægger menneskers liv i Ukraine. Så i denne uge står det meste i Ukraines tegn.

Det handler om:

  • Ukraine forbereder sig på at fjerne data
  • Geomatic sammenkører værktøj med mobil data
  • Støtte til Ukraine ❤️

God læselyst!


1. Ukraine forbereder sig på at fjerne data fra Ruslands rækkevidde

Hvorfor er det vigtigt at vide? For at tage en “data-vinkel” på de nuværende omstændigheder, så har Ukraine også en opgave i at sørge for deres data. Der findes masser af data på deres befolkning. Data, som i hænderne på russerne, vil muliggøre at finde frem til potentielle “modstandere” af et muligt kommende russisk støttet regime.

“Det giver dem mulighed for at spore personer, finde ud af, hvem de er tæt på og bruge det til at opbygge deres netværk og snævre sig ind på de mål, de leder efter.” Adam Meyers, senior vicepræsident for Intelligence hos CrowdStrike.

Men den Ukrainske regering, har gjort sit forarbejde. Især pga den russiske invasion i 2014, hvor separatister overtog Luhansk- og Donetsk-regionerne i det østlige Ukraine. Øjeblikkeligt blev regeringens computernetværk til potentiel trussel mod Kiev, fordi russiske styrker kunne udnytte computer forbindelser til hovedstaden til evt. at iværksætte cyberangreb.

Læs mere her 👇

Link: https://www.politico.com/news/2022/02/22/ukraine-centralized-its-data-after-the-last-russian-invasion-now-it-may-need-to-evacuate-it-00010777


2. Nu kan vores færden kortlægges med conzoom® og mobilitetsdata fra mobiltelefoner

Hvorfor er det vigtigt at vide? Virksomheden Geomatic har et produkt som de vil gøre mere interessant. Conzoom hedder det. Det er en segmenteringsmodel, der på baggrund af hårde data, tal og statistikker fra bl.a. offentlige registre inddeler og beskriver husstande og deres beboere. Men nu kobler Geomatic, til Conzoom data, med data fra mobiltelefoner på 3’s netværk.

”Vi har stort set alle vores mobiltelefon på os, når vi forlader vores hjem, og under farten kobles mobiltelefonen som oftest til flere master på mobilnetværket. Det sker flere hundrede gange om dagen,” siger Jeppe Waidtsløw, Manager – Data Innovation hos Hi3G.

Alt er i orden. De kan ikke finde den enkelte, men de mange: Vi eller vores kunder kommer ikke til at vide noget om den enkelte. Til gengæld vil vi rigtig gerne vide meget om de mange. Jeg ved at data-toget ikke er til at stoppe, men forhåbentlig kan vi snart til-fravælge om vi vil være en del af Geomatics statistik værktøj. Jaja, der står sikkert i vilkår og betingelser hos 3, at de kan trække det her anonymiseret data.

Læs mere her 👇

Link: https://geomatic.dk/dk/nyheder/2022/nu-kan-vores-faerden-kortlaegges-med-conzoom-og-mobilitetsdata-fra-mobiltelefoner/


3. Støtte til Ukraine

Det der sker i Ukraine, er næsten ikke til at bære. Først Afghanistan, og nu krig i EU. Hvis du sidder med den der følelse, “men hvad kan jeg gøre?”. Så er penge jo altid en mulighed. Så hvis du har overskud, er her nogle forslag 👇

Link: https://www.unicef.dk/kampagne/ukraine/

Link: https://msf.dk/ukraine/

Link: https://redbarnet.dk/ukraine/

Link: https://www.rodekors.dk/stoet/katastrofeberedskab


Læs mere om data her 👇