Min Data: Top 3 Data Nyheder – Uge 3

Top 3 Data Nyheder - Uge 3

Hejsa,

Endnu en interessant “data uge”. Jeg kigger ind i algoritmer, telelogning og at Østrig ikke er i medierne for deres strenge vaccineindsats. Med de ord: De tre vigtigste nyheder fra sidste uge herunder.

Det handler om:

  • Fejlbehæftet algoritme estimerede forkert
  • Telelogning: “Det er knaldhamrende ulovligt”
  • Østrigske datatilsyn dømmer Google Analytics ulovligt

God læselyst!


1. Algoritme estimerede forkert, ift. patienters risiko for at dø efter hjerteoperation

Hvorfor er det vigtigt at vide? Heldigvis er der ikke sket fejlbehandling, p.b.a en algoritme som ikke virkede korrekt. Den var simpelthen kodet forkert. Hvilket jo kan ske. Men når det handler om at score en risikovurdering for hjertekirurgi, så er det under al kritik. Vi er nået rigtig langt med anvendelse af data og algoritmer, men de er stadig så fejlbehæftet, at et menneske (som også kan fejle), bliver nødt til at tage den endelige beslutning.

“Det kunne nemlig være gået meget værre, for det er uklart om- og hvilke krav, regionen har stillet til test- og kvalitetskontrol af Sundhedsplatformen. Og dét er beskæmmende, for ifølge EU-lov betragtes den her type beslutningsstøttende algoritmer som ”medicinsk udstyr”. Therese Moreau, journalist på Zetland

Læs mere her 👇

Link: https://twitter.com/ThereseMoreau/status/1483062362894749697?t=sz0_F5yXJBX54WCnaM4TQw&s=19


2. Støttepartier tager kritik af overvågning til nyt niveau: ‘Det er knaldhamrende ulovligt, og regeringen ved det godt’

Hvorfor er det vigtigt at vide? “Oplysningerne om dig, mig og alle danskere, der har en mobiltelefon, bliver registreret konstant“. Så tydeligt kan det siges. Regeringen går klart imod EU-domstolen, samt hvad forskellige foreninger mener direkte er udenfor rammen. Bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Retspolitisk Forening, Danske Advokater samt IDA.

“Lige om lidt sidder vi i saksen – så er banen for masseovervågning kridtet op, og lur mig, om der ikke snart kommer et krav om ansigtsgenkendelse eller et eller andet”. Siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

Vi har masseovervågning. Som retfærdiggøres ved at politiet skal bruge digitale spor i deres efterforskning. Men jeg skal ikke overvåges af den grund. Det er helt ude af propotioner, og som Karina Lorentzen nævner, så kan der bare blive lagt på. For det er det, som Regeringen har for vane at gøre.

Læs hele historien i artiklen 👇

Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/stoettepartier-tager-kritik-af-overvaagning-til-nyt-niveau-det-er-knaldhamrende


3. Afgørelse om brug af Google Analytics fra det østrigske datatilsyn

Hvorfor er det vigtigt at vide? Men så til en god nyhed. I hvert fald for Østrig. Pga. af en nyere lovgivning, Schrems II, fandt det østrigske datatilsyn det ulovligt at videresende personoplysninger fra Google Analytics værktøjet (Er et værktøj som opsamler din data fra de hjemmesider du besøger), til Google i USA. Her i Danmark siger Datatilsynet, at de vil “…nærlæse afgørelsen og – på baggrund af flere kommende afgørelser fra andre lande – komme med nærmere vejledning herom til danske virksomheder og myndigheder.” Med andre ord at de forholder sig afventende og ser, om afgørelsen var en enkelt østrigsk svale, eller om der kommer flere af sin slags.

Læs hele Datatilsynets svar her 👇

Link: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2022/jan/afgoerelse-om-brug-af-google-analytics-fra-det-oestrigske-datatilsyn

Link: Hvis du vil vide hvad Google Analytics er, så læs om det her – https://kristofferjust.com/2021/05/19/min-data-hvordan-indsamles-data/

Link: Hvad er Screms II – https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/databeskyttelse-og-informationssikkerhed/schrems-ii-dommen/


Bonus

Titel: Facebook-model trænet på rå data kombinerer talegenkendelse med mundaflæsning

Link: https://pro.ing.dk/datatech/artikel/facebook-model-traenet-paa-raa-data-kombinerer-talegenkendelse-med-mundaflaesning?check_logged_in=1

Titel: Help Us Investigate Facebook Pixel Tracking (Firefox brugere)

Link: https://themarkup.org/news/2022/01/21/help-us-investigate-facebook-pixel-tracking

Læs mere om data her 👇