Velkommen (tilbage)!.
Dejligt at du har fundet vej til mit lille univers omkring din og min data. Dette indlæg kommer til at handle om hvordan din data indsamles. På de hjemmesider du besøger, og de butikker du besøger fysisk.
Inden vi går rigtigt i gang, så syntes jeg at du lige skal læse hvad-det-der-data-er først. 👇 (Husk dog at komme tilbage her bagefter 🙏🏻)
Hvornår bliver data indsamlet på mig?
Hele tiden. Fra du står op om morgenen, til du går i seng. Alt fra virksomheder, hjemmesider og butikker, gør hvad de kan for at få indsamlet data på dig. Det gør de for “at kende deres kunder/besøgene bedre”. Det giver god mening, for hvis man kender sine besøgene, kan man få flere eller give lige præcis det som de gerne vil have. (For der er forskel på hvad vi som mand/kvinde, yngre/ældre gerne vil have. Vi har vores præferencer).
Lad os tage et eksempel. Min blog. Jeg har med vilje installeret Google Analytics. Det er et program som muliggør at jeg kan se data på jer der besøger siden. Har også Facebook og Instagram profiler, igen til at se hvor meget data jeg får, men det skal jeg nok vise på et senere tidspunkt. Først, Google Analytics.
Google Analytics? Hvad er det?
Google Analytics (GA) kan spore besøgende fra alle der henviser til min blog, som søgemaskiner, visse reklamer, e-mail-marketing, Youtube etc.
Jeg kan se statistikker, som potentielt giver mig et unikt billede af, hvem I er, hvor I kommer fra, hvor længe I er på mit website etc. Nedenstående er på forsiden af GA, som viser hvor mange brugere, jer, der har besøgt min side over en valgt periode. Vigtig information, samt hvor lang tid en session fra en bruger varer. Den skulle gerne være høj, samt afvisning lav. Da afvisning afslører, at brugere kun er meget kort tid på en side.

Men vi skal dybere ind..
Hvis du nu læser med, på min blog, så vil jeg også kunne følge din færden. Nedenstående viser det flow, som alle de der besøger min blog går i gennem. Her kan jeg se hvilken side du først kommer ind på (landingsside), og de efterfølgende sider. Her kan jeg se at en del gerne vil læse om GDPR, da de har klikket på den kategori. (Kategorierne er noget som jeg giver hvert indlæg, så det er nemmere at navigere rundt i de emner som interessere jer).

Hvis vi går lidt dybere ned, så kan jeg se hvilken browser I bruger. Det kan være vigtig viden, hvis nu jeg ved at min blog fungere bedst i Chrome.

Faktisk kan jeg se hvilken type mobiltelefon du bruger, når du besøger min side. Ligesom ovenstående, så er det ikke noget jeg rigtig bruger til noget, men brugbar viden for en virksomhed.

Dette var bare et lille udsnit af, hvilken data jeg kan hive ud. Gratis og super nemt at installere. Det har næsten alle hjemmesider installeret, og meget mere avanceret udarbejdet. Med mange forskellige formål, men eksempelvis for online virksomheder er det at kende deres kunder, da de ikke kan “se” hvem der besøger deres butik, som man kan med en fysisk butik. Men det kan de med GA og lignende programmer.
Hvad med når jeg handler i en fysisk butik?
Jamen, så bliver der potentielt indsamlet data på dig. Et eksempel er virksomheden Justface Retail, der: bruger ansigtsanalyse og kunstig intelligens til at samle data og forstå adfærden hos kunderne i butikken. De kobler sig på overvågnings kameraerne, for at kunne give din lokale sko-butik, de indsigter som Google Analytics giver online virksomheder. Som de siger:“Vi kan jo give butikkerne en helt ny forbrugerindsigt – fra aldersgruppe, etnicitet, humør og køn til tidspunkt på dagen, bevæge mønstre og meget mere.” (læs interviewet i link i referencer 👇)
Så husk, lige meget hvor du er på internettet eller er fysisk, så bliver din data indsamlet. Jeg skal ikke være dommer over hvad der er moralsk forkert eller rigtigt. Men anvendelse af data og sammenkøring af mange datakilder er fremtiden. Vores data kommer til at skabe fremtiden.
God dag, Kristoffer
Referencer:
https://www.zetland.dk/historie/semE1G5L-aOZj67pz-4f9da
https://www.ibiz-center.dk/viden-om-it/oversigt-online-markedsfoering/google-analytics/
3 kommentarer